AUTORISERET PSYKOLOG

Parterapi

Jeg har mange års erfaring med behandling af par, både par af samme køn og af forskellig køn.

Der kan være mange årsager til, at der opstår problemer i parforholdet. Det kan være, at I har for mange konflikter og at I har brug for hjælp til at håndtere dem bedre. Det kan være, at I savner nærhed og/eller sex, eller at I kommer til at tilsidesætte jeres egne behov for meget. Det kan være, at jeres kommunikation er fuld af bebrejdelser, og at I har brug for hjælp til at kommunikere jeres ønsker og behov på bedre måder.

I behandlingen hjælper jeg med at finde ud af, hvad der skal til for at I får det bedre som par. Jeg har altid et fokus på, at I bliver bedre til at lytte til hinanden og til at forstå og respektere jeres egne og jeres partners behov. Det er også min erfaring, at det gør en forskel, hvis I sammen bliver klogere på, hvor jeres egne og jeres partners reaktionsmønstre kommer fra.

Jeg bruger forskellige metoder fra kognitiv terapi, psykodynamisk terapi og mentaliseringsbaseret terapi, alt efter hvad der er brug for til at løse problemerne i jeres parforhold.

Pris

1.600 kr./75 min.

Der findes en del muligheder for tilskud, både via din egen forsikring, eller hvis du er medlem af Danmark. Ring eller skriv gerne til mig, hvis du er i tvivl.

Du kan ikke bruge lægehenvisning hos mig.

Afbud

Afbud skal ske senest 24 timer før aftalen, ellers opkræves fuld pris.

Kontakt mig for at lave en aftale

Scroll to Top